§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er ”Foreningen Arresøcentret”
med hjemsted i Frederiksværk Kommune.
Foreningen driver ”Aktivitetscentret Arresøcentret”.
Navnet ”Arresøcentret” dækker
således både aktivitetscentret beliggende
Auderød Byvej 4, 3300 Frederiksværk,
og foreningen, der driver centret.
§2 Foreningens medlemmer
Alle spejdergrupper i Ermelunden Distrikt, Bastrup
Distrikt og Hjorte Distrikt under KFUM-Spejderne
i Danmark i Frederiksborg Amt samt i Ballerup,
Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Ledøje-Smørum,
Lyngby-Tårbæk, Søllerød
og Værløse Kommuner.
Foreningens medlemmer betaler et årligt
kontingent til foreningen.
§3 Ejerforhold
Arresøcentret består af landbrugsejendommen
”Ellehavegaard” med tilliggende
lejrpladsareal.
Bygninger og arealer er lejet af Tisvilde Statsskovdistrikt
i henhold til lejekontrakt nr. 51-1017 af 1.
marts 1999 gældende til 28. februar 2029.
§4 Formål
Foreningens formål er at drive Arresøcentret,
der virker som aktivitetscenter for KFUM-Spejderne
og andre spejdergrupper samt naturorienterede
aktiviteter i øvrigt for børn
og unge.
§5 Arbejdsform
Formålet søges opnået ved
at organisere frivillige personer til at udføre
aktiviteter og driftsarbejder. Disse frivillige
kaldes centermedarbejdere.
§6 Bestyrelsen
1) Bestyrelsen sammensættes af 8 til 12
personer. Den konstituerer sig med formand,
næstformand, kasserer, sekretær
samt centerleder og fastsætter i øvrigt
selv sin forretningsorden.
Foreningen tegnes i økonomisk henseende
af formanden, kassereren og centerlederen.
2) Medlemmer i bestyrelsen:
- Hvert distrikt vælger to repræsentanter
ved distriktsmødet, hvoraf den ene skal
være medlem af distriktsrådet.
Centermedarbejderkredsen vælger ved et
årligt møde to repræsentanter,
som er medlemmer hos KFUM-Spejderne i Danmark.
- Bestyrelsen kan supplere sig med op til tre
andre medlemmer til specielle hverv som formand,
kasserer, centerleder og/eller centerassistent(er),
når disse ikke kan findes inden for de
ovennævnte bestyrelsesmedlemmer. De indsupplerede
medlemmer, der også har stemmeret, afgår
efter hver generalforsamling, men kan indvælges
igen ved efterfølgende bestyrelsesmøde.
- Evt. indsuppleres med en repræsentant
valgt af eksterne brugere uden for de tre distrikter.
Denne repræsentant har ikke stemmeret
i bestyrelsen eller ved generalforsamling- De
to repræsentanter fra henholdsvis hvert
af distrikterne og centermedarbejderkredsen
vælges for to år ad gangen, forskudt
ét år af hinanden.
§7 Centerledelsen
Centerlederen skal, i samarbejde med medarbejderne,
nedsætte en centerledelse, der varetager
centerets daglige arbejdsopgaver inden for de
rammer, som bestyrelsen giver. Centerlederen
er ansvarlig over for bestyrelsen. Centerledelsen
fastsætter selv sin forretningsorden.
Centerledelsen sammensættes
af:
- Centerlederen
- Centerassistent(er)
- Et frit antal valgt af medarbejderne f.eks.
sektionslederne
- Vicevært og centerudlejer
- Kassereren
- Evt. kan bestyrelsen indsætte en eller
flere af distrikternes repræsentanter.
- Evt. kan distrikternes uddannelser i fællesskab
indsætte én repræsentant.
§8 Ordinært centermøde
Centermødet er ”Foreningen Arresøcentrets”
generalforsamling og højeste myndighed
og skal afholdes hvert andet år i perioden
1. marts til 30. april i ulige årstal.
Indvarsling sker ved skriftlig meddelelse eller
annoncering til distriktscheferne i Ermelunden
Distrikt, Bastrup Distrikt og Hjorte Distrikt
samt til foreningens medlemmers gruppeledere
og grupperådsformænd mindst 4 uger
før.
Forslag, der ønskes behandlet på
centermødet, skal være bestyrelsen
i hænde senest 15. januar før dets
afholdelse.
Bestyrelsen udarbejder dagsorden,
der skal indeholde mindst følgende punkter:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Præsentation af valgte bestyrelsesmedlemmer
fra distrikter og centermedarbejdere.
3) Aflæggelse og godkendelse af beretning
for perioden siden seneste centermøde.
4) Aflæggelse og godkendelse af reviderede
regnskaber for de seneste to kalenderår.
5) Drøftelse af program for aktiviteter
og anden virksomhed i den kommende periode.
6) Indkomne forslag fra medlemmerne.
7) Fremlæggelse af revideret budget for
det indeværende kalenderår samt
fremlæggelse og godkendelse af budget,
rabatordninger og kontingent for de efterfølgende
to kalenderår.
8) Valg af revisorer og revisorsuppleant.
9) Eventuelt.
Revisorerne vælges for
2 perioder således, at der vælges
1 ved hvert ordinært centermøde.
Revisorsuppleanten vælges for 1 periode.
Centermødet er beslutningsdygtigt
uanset de fremmødte stemmeberettigede
deltageres antal, jf. dog §11 og §12.
Hver gruppe i foreningen og
hvert bestyrelsesmedlem med stemmeret har én
stemme. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.
Almindelig stemmeflerhed er
gældende ved alle afstemninger, jf. dog
§11 og §12.
§9 Ekstraordinært
centermøde
Ekstraordinært centermøde skal
afholdes, såfremt flertallet af bestyrelsesmedlemmerne
eller mindst 7 grupper skriftligt forlanger
det med angivelse af hvilke emner, der ønskes
behandlet. Centermødet indkaldes med
2 ugers varsel med angivelse af dagsorden. Reglerne
for ordinært centermøde finder
tilsvarende anvendelse her.
§10 Regnskab
Kassereren fører Arresøcentrets
regnskab og er ansvarlig for dens midler. Regnskaberne
revideres af de valgte revisorer og forelægges
centermødet til godkendelse. Regnskabsåret
følger kalenderåret.
§11 Vedtægtsændringer
Forslag til vedtægtsændringer kan
vedtages på et centermøde, når
mindst to tredjedele af de afgivne stemmer (ekskl.
blanke/ugyldige stemmer) er for ændringsforslaget,
samt mindst halvdelen af de stemmeberettigede
er til stede og afgiver stemme (inkl. blanke/ugyldige
stemmer).
Såfremt der således
er tilstrækkelig mange, der stemmer for
forslaget, men det foreskrevne antal stemmer
ikke er afgivet, skal bestyrelsen inden to måneder
fra første centermøde indkalde
til ekstraordinært centermøde.
På dette kan ændringerne vedtages
på samme måde, dog uden hensyn til
antal tilstedeværende.
§12 Opløsning
Opløsning af foreningen kan kun ske,
såfremt beslutning herom tages efter reglerne
om vedtægtsændringer.
§13 Anvendelse af Arresøcentrets
midler ved nedlæggelse
Arresøcentrets aktiver og passiver skal
ved nedlæggelse fordeles mellem grupperne
i foreningen efter antal medlemmer ved seneste
korpsmønstring.
Således vedtaget på
centermødet den 3. februar 2003.