Sejlads er en af
centrets helt store aktiviteter. Vi har 10 optimister,
2 meginjoller og en flipper. Om sommeren er
der fuld drøn på bådebroen.
Mange vælger at komme på Arresøcentret
netop på grund af mulighederne på
søen.
En Megin er en
stor og stabil jolle med plads til 3 - 5 personer.
Den kræver en anden teknik end andre joller.
For at blive skipper på en af meginjollerne
skal man have deltaget på et af centrets
sejlerkurser. Men så er der også
mulighed for selv at bruge bådene, når
man er med gruppen på centret.
Du kan også tilmelde dig centrets sejlersektion.
Her mødes vi og sejler for os selv på
Arresøen eller på Roskildefjord.
Vi tager også rundt i landet og sejler
mod andre i venskabelig sejlerdyst.